23948sdkhjf

Ny fjernstyring til jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn

Det gamle fjernstyringssystem, som Banedanmarks trafikstyringsmedarbejdere bruger til at overvåge og styre togtrafikken på strækningen, er nu så nedslidt, at der er et nyt system på vej til strækningen til næste år.
Det nye system er midlertidigt, men nødvendigt for at sikre togdriften, indtil Banedanmark i 2016 begynder udrulningen af det nye signalsystem ERTMS på jernbanen, som også indeholder fjernstyring. Strækningen fra Hobro til Frederikshavn er udvalgt som en af de første strækninger. Men så længe kan det ca. 40 år gamle fjernstyringssystem ikke holdes i live.

- Det gamle system er meget sårbart, fordi vi ikke længere kan få reservedele til det. Sker der et lynnedslag i anlægget, risikerer vi i yderste konsekvens, at togdriften på hele strækningen er lagt ned, siger projektchef i Banedanmark Rune Stenbæk Olsen.

Det nye fjernstyringssystem betyder også positive forandringer for trafikstyringsmedarbejderne i fjernstyringscentralen i Aalborg. Hvor medarbejderne i øjeblikket styrer togtrafikken på en gammeldags fjernstyringspult med knapper, er det nye system pc-baseret ligesom det kommende ERTMS-system.

Det er konsortiet mellem Cactus UniView og Bravida, der har vundet opgaven med at udskifte fjernstyringen. Arbejdet forventes at være færdigt i november næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065