23948sdkhjf

Markant fald i Widex-overskud

Høreapparat-producenten voksede marginalt i seneste regnskabsår, mens en forsinket produktlancering kostede på bundlinjen.
Den samlede nettoomsætning endte på 2,330 mia. kr. i 2009/2010 svarende til en fremgang på 1,3 %. Størstedelen af fremgangen kan tilskrives tilkøb, mens den organiske vækst var positiv, men tæt på nul.

Overskuddet før skat endte på 252,7 mio. kr., og dermed var der tale om markant tilbagegang fra 426,2 mio. kr. i 2008/2009. Resultatet betegnes som ”ikke tilfredsstillende”.

Forsinket produktlancering kostede
Tilbagengangen i overskuddet skyldes dels udgifter i forbindelse med flytning til et nyt domicil og dels en forsinket lancering af Widex’ nye generation af trådløse høreapparater.

- Udviklingen af den nye trådløse platform har budt på store udfordringer, og som følge deraf har tidsplanen ikke kunnet holde. Forsinkelser i lanceringsplanen har foranlediget, at CLEAR-produkter ikke har kunnet nå at påvirke salget i 2009/2010 regnskabsåret, som ønsket, skriver Widex i sit regnskab.

- På positivsiden skal det nævnes, at markedsreaktionen på de nye trådløse produkter har mere end indfriet forventningerne, hedder det videre.

Positive forventninger til 2011
På trods af det faldende overskud har Widex ikke været påvirket af finanskrisen. Til gengæld har den hårde vinter haft negativ effekt på salget. Derfor har Widex i regnskabsåret intensiveret arbejdet med at trimme dele af organisationen og igangsat nye aktiviteter inden for forretningsudvikling. Det arbejde fortsætter i 2010/2011.

I 2010/2011 sættes også yderligere tryk på aktiviteter inden for udvikling, salg og markedsføring, og virksomhedens ledelse forventer en positiv udvikling.

- Der er store forventninger til det fremtidige salg af høreapparater under den trådløse platform. Markedets reaktioner har været yderst positive, og Widex vil sætte alle ressourcer ind på at imødekomme efterspørgslen i markedet, skriver Widex.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125