Haldor Topsøe nomineret til Årets Leder
Grundlæggeren af den nordsjællandske katalysator-koncern er en af de fem nominerede.
- De fem nominerede er alle ledere, der det sidste år har gjort en forskel. Ledere, der går forrest, som har sans for virksomhedsledelse, ser muligheder hvor ingen andre ser det, sætter fokus på god personaleledelse og fornyer sin virksomhed, siger salg- og marketingchef hos Lederne, Uffe Daub, til Berlingske Business.
Udover Haldor Topsøe er de øvrige fire nominerede Merete Eldrup administrerende direktør hos TV2, Claus Meyer, ejer af Meyers, Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana, og Kristian Clausen, koncernchef i Nordea.
Vinderen findes via afstemning og kåres på Ledelsens Dag, der finder sted tirsdag den 2. november.