23948sdkhjf

Ny, unik proces for genvinding af LCD-skærme

En af Europas førende genvindingsvirksomheder indenfor elektronik lancerer nu en automatiseret og effektiv proces til miljøvenlig demontering af LCD-skærme.
EU's behov for genvinding af fladskærme er estimeret til svimlende 750.000 tons om året i 2015. Stena Metall Group lancerer nu en lukket proces for håndtering af LCD skærme.

- Genvindingsgraden er høj, og der er store miljømæssige fordele. Desuden er vi i stand til at gå bort fra manuel demontering, siger Staffan Johansson, administrerende direktør for GRIAG Glasrecycling, der er en del af Stena Metall Group.

Reducerer risikoen
I 2008 blev der solgt over 100 millioner fladskærme i Europa. TV, computermonitorer, laptops med LCD, LED eller plasmateknologi har hurtigt vundet indpas i europæiske hjem.

Der mangler dog genvindingsprocesser, som tillige er effektive, miljømæssig sunde og som reducerer risikoen for kviksølvudsættelse for dem, der demonterer de kasserede skærme.

Europas elektronikaffald
- Vi har lavet store investeringer i forskning således, at det hurtigt voksende bjerg af skrottede fladskærme kan genvindes. Vi har udviklet en automatiseret proces. Genvindingsgraden er væsentlig højere end de krav, der vil blive fastsat i fremtiden i form af et skrappere WEEE direktiv, som indikerer, hvor meget af Europas elektronikaffald, der skal genvindes, siger Staffan Johansson.

Såvel rene fraktioner af jern, metaller, plastik, printplader som glas med flydende krystaller adskilles i processen. Den lukkede proces er vigtig - ikke mindst i behandlingen af alle kviksølvholdige lamper, som indgår i LCD skærmene.

- Lamper med kviksølv går nemt i stykker under manuel demontering; dette øger de sundhedsmæssige risici for dem, der demonterer. Med vor lukkede og automatiserede proces kan denne risiko undgås, siger Snorre Kolseth, manager for R&D indenfor WEEE i Stena Metall Group.

Skal genvindes hurtigt
Traditionel demontering kræver meget plads og er tidskrævende.

- Elektronikgenvinding i dag handler i høj grad om at finde nye måder at genvinde store mængder elektronikskrot hurtigt i overensstemmelse med lovgivningen og med klare miljø- og sundhedsmæssige fordele. Vore nye processer for genvinding af LCD er et godt eksempel på dette, siger Staffan Johansson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094