23948sdkhjf

Thrane & Thrane opjusterer efter stærkt første kvartal

Øget salg til det maritime og landmobile marked var med til at hæve Thrane & Thranes omsætning markant i første kvartal.
Omsætningen i første kvartal steg med 15 % til 251 mio. kr. sammenlignet med første kvartal 2009/2010.

Også overskuddet blev forbedret. Resultat af primær drift steg til 39 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 15,4 %. Resultat før skat endte med et plus på 35,4 mio. kr. mod et overskud på 2,2 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

På vej til tidligere års fremgang
Stigningen i omsætningen skyldtes primært et øget salg på det maritime og det landmobile marked.

- Vi har fået en god start på regnskabsåret med en stærk fremgang i både omsætning og indtjening. De flotte resultater er vi naturligvis glade for, og de styrker vores tro på, at Thrane & Thrane er på vej tilbage til tidligere års fremgang, siger administrerende direktør Walther Thygesen.

På den baggrund har Thrane & Thrane valgt at opjustere sine forventninger til 2010/2011. Nu forventes en overskudsgrad på 12-14 % mod tidligere forventet 11-13 %. Omsætningen forventes fortsat at blive omkring 1,075-1,125 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094