23948sdkhjf

Strøm Hansen overtager Århus El-service i Århus

For at styrke aktiviteterne i Århus-området har Strøm Hansen pr. 29. juni 2010 overtaget den århusianske installations- og servicevirksomhed.
- Vi er glade for at kunne meddele, at Leif og Lars Overballe, som hidtil har ledet Århus El-service, samt ca. 10 servicemontører, følger med os til Strøm Hansen, siger Strøm Hansen-direktørerne og –ejerne, Flemming Munk og Ole Korsholm,

Samtidig tilføjer de, at Strøm Hansen har til hensigt at køre el-service fra Århus El-service videre i samme ånd, men at virksomheden fremover kan tilbyde Århus EL-service’ kunder en langt bredere vifte af ydelser, produkter og kompetencer, end de har kunnet få hidtil - og at Strøm Hansen på sigt vil sammenlægge el-service fra Århus El-service med sine nuværende aktiviteter i Århus.

Større ideudveksling
- Strøm Hansens afdelinger rundt omkring i landet har allerede nu et tæt samarbejde. Med en forstærkning i Århus-området vil vores forskellige afdelinger dog i endnu højere grad kunne samarbejde og supplere hinanden. Det vil bidrage til større ideudveksling og samkøring, som i sidste ende vil gøre vores ydelser og produkter overfor kunderne endnu bedre, siger Flemming Munk.

- Og derfor kan Strøm Hansen tilbyde nye og eksisterende kunder de absolut bedste løsninger, de dygtigste folk på opgaven – og naturligvis også konkurrencedygtige priser, tilføjer Ole Korsholm, inden begge slutter med at sige, at de ser frem til øget aktivitet og nye, gode kunderelationer i århusområdet.

Strøm Hansen beskæftiger ca. 165 ansatte og de primære forretningsområder er automation og industriel it, tavler, service, airport, trafik, entreprise og sikring. Strøm Hansen har p.t. afdelinger i Nørresundby, Århus, Horsens, Vejle og Rødovre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062