23948sdkhjf

Alexandra Instituttet giver ekstra lyd og lys til Roskilde Festival

SwingScape, en gyngende lyd- og lys-installation udviklet til Roskildes Ånd- & Videnfestival, opstilles på sommerens Roskilde Festival.
Installationen kombinerer fysisk aktivitet med lyd og lys. Ti gynger hænger i et stort stillads, delt op i forskellige zoner og forsynet med blandt andet blå og grønne LED-lyskilder, som tændes, når man gynger.

Samtidig aktiverer bevægelserne i hver zone en del af et større lydunivers. I det blå område aktiveres varierende beats, og i de grønne områder aktiveres klangtoner. Hvis besøgende i flere zoner begynder at gynge i takt, opstår en lydmæssig harmoni, som unikt kan opleves fra alle pladser i installationen.

Musik til fælles
SwingScape er udviklet af Alexandra Instituttets Center for Interactive Spaces i samarbejde med lys- og lyddesigner Rune Wehner, også kendt fra bandet Spleen United. Gyngerne havde premiere på Roskildes Ånd- & Videnfestival i februar 2010. Til Roskilde festivalen tilpasses installationen til de nye omgivelser, den opstilles i.

- Den fysiske installation forbliver uændret, men vi tilpasser indholdet til en ny social kontekst, siger produkt- og -interaktionsdesigner ved Alexandra Instituttet Liselott Stenfeldt.

- Ved Ånd- og Videnfestivalen var målgruppen meget bred, nemlig hele byens befolkning. På festivalen har målgruppen et musikinteresse tilfælles, hvilket udviklingen af gyngen i denne omgang tager udgangspunkt i. Samtidig tager vi også højde for, at SwingScape kommer til at stå et sted, hvor der i forvejen er masser af musik, og at installationen vil være i brug det meste af døgnet.

Påvirkes ikke af Orange scene
Sommerens udgave af SwingScape vil blive placeret i nærheden af Orange Scene, men dog sådan at den ikke udsættes for direkte lydpåvirkning fra scenen. Installationen placeres i sammenhæng med en installation skabt af virksomheden Raumlabor fra Berlin.

Liselott Stenfeldt glæder sig for øvrigt til markant bedre arbejdsbetingelser, end dem hun oplevede under Ånd- og Videnfestivalen i februar.

- Der gik vi og stillede systemet op i 10-15 graders kulde. Nu ser vi frem til at stille SwingScape op i sommer, sol og forhåbentlig tørvejr.

Se en video der viser SwingScape.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079