23948sdkhjf

Medico-branchen diskuterer ny teknologi

Onsdag slås dørene op for Danmarks største konference og udstilling om medicinsk teknologi og udstyr - Scandinavian Medical Technology Conference, ScandMedTech i Bella Center.
Sundhedsvæsenet udfordres af stadigt øgede forventninger med begrænsede ressourcer til rådighed. For patienten, den pårørende, lægen og beslutningstageren nødvendiggør det nye og smartere måder at diagnosticere, behandle, organisere og kommunikere på i sundhedsvæsenet. Scannere, sensorer og operationsudstyr, telemedicin og it, robotter, nano-teknologi og kunstige organer er blot nogle af områderne.

Det er på den baggrund, at ScandMedTech, som den første store danske konference og udstilling, slår dørene op til to dage om ny teknologi, udstyr og processer i dagens og fremtidens danske sundhedsvæsen.

Fokus på et bedre sundhedsvæsen
Konferencen har fokus på både de kliniske, de samfundsøkonomiske og de erhvervsmæssige aspekter af teknologiske løsninger til et bedre sundhedsvæsen. Temaet er ikke kun højaktuelt i forhold til nye hospitalsbyggerier i Danmark, men det berører alle dele af sundhedsvæsenet – supersygehuse, mindre hospitaler, sundhedshuse, praktiserende læger og i forhold til forebyggelse og genoptræning. Kodeordene er innovation, sammenhæng og effektivitet.

- Ny innovativ medicinsk teknologi, apparaturer og processer står bag effektive løsninger på en række af sundhedsvæsenets udfordringer. Oplagte eksempler er hurtigere diagnostik, forbedret behandling, større sammenhæng i behandlingsforløb – alt sammen til glæde for patienter og personale, siger Jens Kr. Gøtrik, direktør i Medicoindustrien, der står bag den nye konference, og fortsætter:

- Ny teknologi bidrager til at øge kvalitet, effektivitet og produktivitet i sundhedsvæsenet – også uden at sundhedsudgifterne øges tilsvarende. Med ScandMedTech vil vi derfor også forsøge at vise, at det er økonomisk bæredygtigt at prioritere ny teknologi i sundhedsvæsenet. De nye danske hospitalsbyggerier gør temaet højaktuelt

80 virksomheder udstiller
Konferencens har omkring 80 indlægsholdere, og moderatorer findes blandt førende danske læger, forskere og organisationsfolk og virksomhedsledere. Derudover deltager en håndfuld centrale indlægsholdere fra Sverige og fra USA.

Over 20 eksperter taler ud fra emnet Sundhedsvæsenet som ”living lab”, over 20 eksperter taler om ”Det sammenhængende sundhedsvæsen”, og over 20 eksperter taler ud fra emnet ”Fast track i sundhedsvæsenet".

ScandMedTech 2010 er udover den faglige konference også en udstilling for branchens virksomheder. 80 danske og udenlandske virksomheder udstiller på ScandMedTech og vil fremvise det nyeste udstyr, medicotekniske produkter og nye løsninger til sundhedsvæsenet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094