23948sdkhjf

Unisense henter strategisk millionordre

Århus-virksomheden skal levere udstyr til verdens næststørste fertilitetskæde.
Det er den spanskejede fertilitetskæde IVI, der har afgivet en ordre til en samlet værdi af 5 mio. kr.

- Aftalen bekræfter virkelig vores teknologi og dets potentiale, fordi IVI er førende inden for rigtig mange grene. Når de vælger at bruge vores udstyr på deres klinikker og indgå samarbejde med os om udvikling af software, så sender det et klart signal til resten af branchen om, at vores udstyr er en strategisk investering, udtaler administrerende direktør hos Unisense, Søren Ankerstjerne, til Børsen.

Sigter mod milliardomsætning
Han betragter aftalen som en blåstempling af Unisense’s udstyr og forventer derfor, at den på længere sigt vil få stor betydning for udviklingen hos den danske medico-virksomhed.

Mere konkret er målet at nå en omsætning på 1 mia. kr. i løbet af de næste fire år. Det mål mener Søren Ankerstjerne er realistisk, da markedet for fertilitetsbehandling er i vækst og upåvirket af finanskrisen.

Aftalen med IVI indebærer levering af syv ”Embryo Scoper” og ”Embryo Viewers”. Efter planen skal udstyret være installeret i 10 af IVI’s klinikker i sensommeren 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078