23948sdkhjf

Ildrøde tal hos Note

Opsvinget lader vente på sig hos den svenske EMS-producent, der i første kvartal måtte notere et nyt dyk i omsætningen.
Den samlede omsætning i den svenske koncern endte på 273,5 mio. svenske kr. (212,5 mio. kr.) i første kvartal 2010, hvilket svarer til en tilbagegang på 17 %. 14 procentpoint af disse kan dog henføres til Notes telecom-division, som nu er blevet solgt.

- Sæsonmæssigt er første kvartal normalt forholdsvis svagt volumenmæssigt. Efterspørgslen kendetegnedes også indledningsvist ved en vis forsigtighed fra industrien. Et tydeligt brist på verdensmarkedet for visse elektronikkomponenter medførte også store udfordringer for vores produktion og logistik. Vores leverancer var derfor indledningsvist lavere end planlagt, men forstærkedes successivt i perioden, siger koncernchef Göran Jansson.

Utilfredsstillende resultat
Faldet i omsætningen kunne også aflæses på bundlinjen, hvor Note i kvartalet endte med et stort underskud efter skat på 43,7 mio. svenske kr. (-34,0 mio. kr.), hvilket er klart dårligere end -8,4 mio. svenske kr. (-6,5 mio. kr.) året før.

- Resultatet var dog langt fra tilfredsstillende. Vi skal øge vores kapacitetsudnyttelse, og som annonceret i januar har vi besluttet at fokusere vores volumenproduktion på en fabrik i Pärnu i Letland og en i Tangxia i Kina. I Sverige samler vi vores forskellige enheder til et selskab med fælles ledelse, siger Göran Jansson.

Han overtog posten som topchef i Note i januar efter Knut Pogost, som kun nåede at få ca. et halvt år i spidsen for den svenske EMS-producent.
Læs mere om: Note
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079