23948sdkhjf

Danfoss bedre end ventet i 2009

2009 bød på milliardunderskud hos Danfoss. 2010 ventes at blive bedre om end stadig vanskeligt.
Omsætningen blev på 25,7 mia. kr., svarende til et fald på 7 %. Korrigeret for tilkøb, frasalg og valutaomregning er der tale om et fald på 12 % mod en vækst på 2 % året før.

Koncernresultat af primær drift (EBIT) blev et underskud på 1,990 mia. kr. mod et overskud på 410 mio. kr. året før. Resultat før skat blev et underskud på 1,705 mia. kr. Resultatet er blandt andet påvirket af en nedskrivning af goodwill på Sauer-Danfoss på 910 mio. kr., samt restruktureringsomkostninger på 573 mio. kr.

Bedre indtjening i andet halvår
- Gennem 2009 har det desværre i skyggen af den globale krise været nødvendigt at gennemføre mange restruktureringsaktiviteter og afskedigelser i både Danfoss og Sauer-Danfoss for at fremtidssikre koncernen, siger Niels B. Christiansen, administrerende direktør og CEO hos Danfoss.

- De igangsatte aktiviteter slog i andet halvår hurtigere igennem på lønsomheden end forventet, hvilket gav en betydelig bedre indtjening i andet halvår end i første halvår – og det har specielt været glædeligt, at vi har forbedret vores cash flow, således at det i et kriseår har været muligt at nedbringe vores gæld. Trods dette kommer vi ud af 2009 med et resultat, der som helhed ikke er tilfredsstillende, selvom vi har gjort det bedre, end vi forventede, uddyber han.

- Udviklingen i andet halvår sammenholdt med resultaterne af de igangsatte restruktureringsaktiviteter og en succesfuld lancering af en ny strategi gør, at vi er overbeviste om, at Danfoss er tilbage på sporet igen, tilføjer han.

Kunne lille omsætningsstigning i vente
2010 ventes dog fortsat at blive et vanskeligt år med mange udfordringer. Selvom udviklingen på en del markeder har stabiliseret sig, og enkelte markeder igen viser moderat vækst, er mange kunder fortsat tilbageholdende med større projekter, der er afhængige af lånefinansiering.

Danfoss vurderer, at denne udvikling vil fortsætte gennem 2010. Overordnet ventes der kun en svag vækst i omsætningen.

Der forventes således en omsætning i niveauet 26 til 27 mia. kr. og et EBIT for koncernen i niveauet 0,75 til 1,25 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11