23948sdkhjf

Sjældent rødt regnskab hos Informationsteknik Scandinavia

Regnskab: Den danske producent af AV-udstyr forventer dog at være tilbage på rette spor i 2010.
I alt viser endnu ikke offentliggjorte regnskabstal for regnskabsåret 2008/2009, at Informationsteknik Scandinavia endte med en omsætning på ca. 245 mio. kr. svarende til en tilbagegang på 13-14 mio. kr. i forhold til året før. Det skriver Børsen.

Det smittede af på bundlinjen, og her blev de vanlige overskud forvandlet til et underskud før skat på 3,1 mio. kr.

Ordrebogen bugner
Medejer Finn Halken oplyser dog, at underskuddet forventes at blive en enlig svale. I hvert fald viser tal fra første kvartal i det nye regnskabsår helt andre tendenser.

Her melder Finn Halken om høj ordreindgang, og han forventer derfor stigende omsætning i 2009/2010 og en væsentlig højere og positiv bundlinje.

Fremgangen skyldes hovedsageligt to forhold; dels har Informationsteknik Scandinavia haft en stor ordre på levering af informationssystemer til det svenske EU-formandskab, og dels har man udviklet et informationssystem til brug i parlamenter, som man ser god efterspørgsel efter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064