Tæt samarbejde med Kina skal forbedre dansk energiteknologi
Nyt tæt samarbejde med kinesiske forskere skal gøre avanceret dansk energiteknologi til byggebranchen og vindmølleindustrien endnu bedre og mere anvendelig under skiftende klimatiske forhold.
Af Henrik Eilers
Bevillingerne til nærkontakten mellem danske og kinesiske videnskabsfolk kommer fra en særlig pulje, som er øremærket til forskning i bæredygtig og vedvarende energi.
Ledet af Aalborg Universitet
To af de tre projekter, som Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet nu har udvalgt til en samlet støtte på 15 mio. kr., bliver ledet af forskere på Aalborg Universitet.
Professor Per Heiselberg fra Institut for Byggeri og Anlæg får ansvaret for et samarbejde om aktive bygningskonstruktioner, hvor energisystemet er integreret i de bærende betonelementer.
Professorkollegaen Zhe Chen fra Institut for Energiteknik skal stå i spidsen for udviklingen af simulations-værktøjer, som kan effektivisere bestræbelserne på at give vindenergi en større rolle i forsyningsnettet.
Ud med radiatoren
Projektet om de aktive bygningskonstruktioner tager afsæt i igangværende dansk forskning, og professor Per Heiselberg ser store perspektiver i, at den hjemlige ekspertise på området nu bliver koblet med kinesiske forhold og behov.
- I Danmark har vi tradition for at lave byggerier med lavt energiforbrug. Noget af den viden og erfaring kan vi overføre til kinesiske forhold og måske også til det kinesiske marked. Vi får nogle udfordringer, fordi klimaet i dele af Kina er meget anderledes, siger Per Heiselberg.
- Samtidig skal de teknologier, som udvikles til kinesiske forhold, være meget billigere for at være relevante. Men hvis vi sammen med kineserne kan nå frem til prisbillige løsninger, vil det naturligvis også være interessant herhjemme og i resten af verden, tilføjer han.
Optimal bygningskomfort
Forskernes ambition er at lade selve bygningskonstruktionen indgå i opvarmningen og kølingen af lokalerne. Når det er koldt, kan varmen hentes op af jorden via fundamentet og fordeles via gulve, vægge og lofter.
Om sommeren vil materialerne omvendt lede varme den anden vej, så komforten inden døre hele tiden er optimal.
- Idéen er enkel nok, men der ligger en teoretisk opgave i at få modelleret systemerne, så vi kan forudsige, hvordan de vil virke. Vi slår meget på, at komforten skal være i orden, men bygningerne vil under alle omstændigheder reagere langsommere og have større temperatur-variationer, end vi er vant til. Derfor bliver implementeringen og folks opfattelse en anden stor udfordring, forklarer Per Heiselberg.
Troværdige vindmølle-modeller
Udviklingen af detaljerede modeller og simulations-værktøjer er også et vigtigt omdrejningspunkt i det nye dansk-kinesiske partnerskab på vindmølleområdet. Resultaterne kan være med til at forbedre vindmøllernes effektivitet og holdbarhed i skiftende omgivelser.
- Arbejdet med modellerne bliver baseret på faktiske data fra vores industrielle projektpartnere i Kina, som både er producenter og ejere af vindmøllefarme. Det giver os en ny dimension at arbejde med andre klimabetingelser og netforhold, forklarer lederen af projektet, Aalborg-professor Zhe Chen, som selv stammer fra Kina, og som derfor i sagens natur har et godt forhåndskendskab. På den baggrund vurderer han, at det forestående arbejde både kan gavne dansk forskning og industri inden for vindenergi.
- Projektet kan gøre kineserne opmærksomme på Danmarks førerposition på området, og samtidig får vi mere viden om udviklingen og forholdene for kinesisk vindkraft. Det kan blive værdifuldt for den danske vindindustri, siger Zhe Chen.
Højeffektive solfangere
Det tredje projekt, som får andel i puljen skal ledes af lektor Simon Furbo fra Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet. Sammen med Beijing Solar Energy Research Institute skal DTU forske i højeffektive solfangersystemer til rumopvarmning og varmtvandsforsyning i enfamiliehuse.
Testsystemer bliver indbygget i huse i både Danmark og Kina, hvorefter løbende målinger skal dokumentere ydelsen og energibesparelserne.
Bevillingerne til de tre projekter er første led i en satsning, som over en treårig periode sammenlagt vil kanalisere 100 mio. kr. ind i fælles dansk-kinesiske forskningsaktiviteter om bæredygtig energi og miljø.
Kilde: Aalborg Universitet - http://www.aau.dk
