23948sdkhjf

Nedskæringer hos Sony Ericsson i Lund

Mobiltelefonproducenten vil fjerne 450 stillinger på fabrikken i Lund.
Endnu er de mange afskedigelser ikke effektueret, men efter planen skal de gennemføres i løbet af første halvdel af 2010. Udover de 450 fastansatte vil Sony Ericsson også skille sig af med ca. 200 konsulenter. Det skriver Sydsvenskan.

Nedskæringerne er en del af en allerede vedtaget sparepakke, som blev vedtaget i april, og som betyder, at 2.000 medarbejdere skal afskediges i koncernen.

15 % mere effektive
Sony Ericssons kommunikationsdirektør Aldo Liguori oplyser, at målet er at mindske antallet af medarbejdere i Lund med 15 % fra de nuværende 3.000.

Endnu er det dog usikkert, hvilke afdelinger på fabrikken i Lund, der vil blive ramt af besparelserne.

Medarbejderne i Lund fik overbragt den triste nyhed mandag. Til stede var både Sony Ericssons nye topchef, Bert Nordberg, Ericssons afgående topchef Carl-Henric Svanberg og Sonys topchef Howard Stringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078