23948sdkhjf

Femte satellitkontrakt til Rovsing

Rovsing får ansvaret for uafhængig verifikation og validering af Sentinel-2 satellittens on-board software. Ordren er den femte i rækken i forbindelse med Sentinel-1,2 og 3 satellitprogrammerne.
Sentinel-2 satellitten er en af European Space Agency's (ESA's) næste generation satellitter til jordobservation. Det er Astrium GmbH, Tyskland, der har tildelt Rovsing A/S kontrakten til en værdi af 4,4 mio. kr.

Sentinel-2 er en dobbelt satellitmission, som ved hjælp af multi-spektral optisk billeddannelse skal levere data til kortlægning af ændringer i klodens vegetation, landskabsanvendelse samt en række geofysiske data, der skal indgå i overvågningen af klimaet. Sentinel-2 satellitten er en af i alt fem planlagte satellitter, som udgør det europæiske initiativ for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES). EU finansierer 50% af GMES programmet. Missionen har en tidshorisont på over 15 år.

Missionskritiske on-bord software komponenter skal verificeres og valideres uafhængigt, da de er ansvarlige for at opretholde satellit-platformen i operativ tilstand. En fejl i disse komponenter kan reducere missionens jordobservationsresultater alvorligt og i værste fald medføre tab af hele missionen.

Til dato har selskabet hentet i alt fem ordrer i forbindelse med Sentinel-1, 2 og 3 satellitprogrammerne.

Rovsing har tidligere udført lignende ISVV aktiviteter for ESA's ATV- og Gaia missioner. Den seneste kontrakt bekræfter Rovsing's position som en førende leverandør af ISVV tjenester til kritiske rumfartsmissioner.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078