Rekordkvartal hos Bila
Robotleverandøren satte ny omsætningsrekord i seneste kvartal. Opsøgende salgsarbejde har atter fået gang i salget.
- Ordren er resultatet af et langt og sejt træk på salgssiden, hvor vi også øger vores fokus på eksport. Ordren på 40 mio. kr. skal ses i lyset af, at vi typisk omsætter for 110-120 mio. kr. om året, og de 40 mio. kr. er fordelt på flere kunder. Dertil kommer, at det er gode opgaver, som vi har stort kendskab til, siger direktør Jan Bisgaard til Børsen.
Bila leverer robotter til blandt andet fødevareindustrien, metalindustrien samt en række andre industrier. Mens salget til førstnævnte kun i mindre grad har været ramt af krisen, har det set værre ud i de øvrige industrier. De er ifølge Jan Bisgaard dog også begyndt at vise positive tendenser nu.