Mermaid vil selv producere skærme
Den østjyske leverandør af digitale skærme etablerer nu egen produktion i Galten.
- Vi kan se, at vi kan gøre det lidt billigere, end da vi havde en underleverandør. Vi har så taget en kalkuleret risiko
i forhold til at have egen produktion med medarbejdere, sygdom etc., siger administrerende direktør Henrik Johnsen til Børsen.
Mermaid har derfor overtaget produktionsudstyr og fire medarbejdere fra den tidligere underleverandør og etableret sig i produktionslokaler i Galten, hvor man fra nytår går i gang med fremstillingen af skærmene. Her samler man også sine lager- og logistikaktiviteter.