Tilbagegang for Tekfa
Tekfa A/S, der fremstiller computerstyret udstyr til vejning og dosering af pulvere, granulater og væsker, har oplevet en tilbagegang på bundlinien i det seneste regnskabsår.
Årsregnskabet for perioden 2008/09 viser således en bruttofortjeneste på godt 5,3 mio. kr. hvilket skal sammenlignes med 6,2 mio. kr. året før.
Årets resultat er også ramt af tilbagegang. Det er således endt på 29.000 kr. sammenholdt med godt 1 mio. kr. året før.
Selskabet forventer i det kommende år en forøget omsætning og resultat.
Kilde: Tekfa A/S