23948sdkhjf

TRECO vil give postvæsenet en lettere hverdag

Nyskabelsen af en digital sorteringsreol kan spare postvæsenerne tid, penge og plads.
En digital sorteringsreol er på vej fra TRECO. Reolen er udstyret med et elektronisk rutedisplay, hvilket betyder, at postvæsenerne nu får en meget fleksibel reol, der kan genbruges hurtigt og effektivt over alle døgnets timer. Dette kan spare hundredvis af reolmeter og dermed plads. Når sorteringen optimeres, giver det en mere effektiv arbejdsgang og større leveringssikkerhed for postens kunder.

I dag har hver postrute – og i reglen hver eneste medarbejder – typisk en fast reol, der kun bruges få timer hver dag til netop den rute. Eventuelle ændringer på ruten står den enkelte medarbejder ofte selv for, og de mange hyppige rettelser markeres direkte på reolen i form af post-it sedler og små papirlabels, der er administrativt ressourcekrævende at opdatere, og derfor sjældent bliver det.

Ruten er på en USB-nøgle
Ved hver sorteringsreol er der en lille computer, hvor medarbejderen indsætter en USB-nøgle. Straks efter er ruten synlig på reolens digitale front med alle de seneste rettelser, og sorteringsarbejdet kan gå i gang.

USB-nøglen sættes på plads igen, så den altid er klar til eventuelle opdateringer.

- Displayets design og funktioner er resultatet af mange års produktion af sorteringsreoler på TRECO i Aalestrup og ikke mindst en meget tæt kontakt til virksomhedens internationale kunder, der i årevis har efterspurgt et sådan system, udtaler Tine Arensbach, som er international salgsansvarlig for post og sorteringsudstyr

Display-reolen bliver præsenteret på Post Expo i Hannover i slutningen af september 2009 som en demo-model, hvor den elektroniske del af display-reolen er udviklet i tæt samarbejde med partneren Rose Solutions i Sønderborg.

TRECO forventer dernæst, at en egentlig test kan gennemføres med en eller flere kunder i løbet af 2010.

Med de kommende års liberalisering af det europæiske postmarked forventer TRECO, at man vil opleve et skærpet fokus på investeringer af udstyr, der kan højne produktiviteten og sænke de interne omkostninger. Her kan displayreolen finde sin berettigelse hos en lang række kunder og derigennem være med til at manifestere TRECO som en af verdens førende producenter af postale produkter.

- Vi kan udvikle og forfine reolen og systemet i det hele taget helt efter den enkelte kundes behov. Den fleksibilitet er meget brugbar, når andre aktører vil ind på postdistributionsmarkedet i de kommende år, siger Tine Arensbach.

Kilde: TRECO - http://www.treco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125