TRICON har etableret selskab i Ungarn
Som led i den fortsatte internationalisering har TRICON koncernen etableret nyt selskab i byen Györ i det nordvestlige Ungarn.
Yderligere er Györ en velfungerende universitetsby med institutioner indenfor relevante tekniske fagområder, så der er adgang til kvalificerede medarbejdere i årene fremover.
Det nye selskab TRICON Hungary Kft. vil fra starten fokusere på produktion af el-tavler til maskinproducerende virksomheder.
TRICON koncernen etablerede i 2005 virksomheden TRICON Thai Automation Ltd., og sammen med det nye selskab i Ungarn kan der tilbydes kapacitet fra Danmark, Ungarn og Thailand. Jørn Lund fortsætter:
- Det globale prispres på danske maskinbyggere mærkes videre ned igennem værdikæden, hvor TRICON indgår som leverandør og samarbejdspartner. Der er klare forventninger i markedet om lavere omkostninger, end der kan realiseres i Danmark. Derfor gik vi i 2005 i gang med etableringen i Sydøstasien, og det er den udvikling, der nu fortsættes med fabrikken i Ungarn. Vi har at gøre med tekniske løsninger, der løbende udvikles og konstrueres i tæt samarbejde med kunderne. Ofte er leveringstiden meget kort, og her passer Ungarn bedre til de kunder, der vælger at færdigmontere maskinerne i EU.
- Vores forventninger er ikke, at outsourcing på længere sigt går ud over arbejdspladserne her i Kolding, da vi håber, konceptet giver mulighed for produktion af flere komplekse løsninger, siger, Jørn Lund.
Kilde: Tricon - http://www.tricon.dk