23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Fujitsu Technology Solutions A/S
Bengt Georg Gustaf Engström er indtrådt som ny formand for bestyrelsen. Han afløser Kenneth Barreth, som dog forbliver i bestyrelsen.

Endvidere er Hans Iakob Estrup (administrerende direktør i Fujitsu Services A/S) indtrådt som medlem, mens Kim Damgaard og Niamh Eimar Spelman-Manning begge er udtrådt.

Fujitsu leverer it-løsninger, produkter og services.

GN Netcom A/S
Antonius Wilhelmus Johannes Bouten afløses af Mogens Munkholm Elsberg i direktionen.

GN Netcom producerer headsets.

Leuze electronic
Firmaet samler nu sine skandinaviske aktiviteter i et nyoprettet dansk selskab, Leuze electronic Scandinavia ApS.

Som administrerende direktør for det nye skandinaviske selskab, der har domicil i Allerød, er Jørgen Mølholm, 52 år, ansat. Han kommer fra en stilling som scandinavian market manager i det tyske moderselskab, Leuze electronic GmbH, der ligger i Owen nær Stuttgart.

Endvidere er Holger Nygaard Jensen, 48 år, ansat som produktchef, mens Per Schultz, 45 år, bliver leder af den interne salgsafdeling.

Leuze electronic er blandt verdens førende producenter af opto-elektroniske sensorer.

LKE Electric Europe A/S
Niels Aage Damsgaard er trådt ud af direktionen. Han afløses af Tonny Sass Gjettermann.

LKE Electric er en del af Triax og beskæftiger sig med import og salg af el-materiel til den europæiske elforsyningssektor.

Thermex Scandinavia A/S
Paul Henrik Sørensen (administrerende direktør i Thermex Scandinavia A/S) afløser Torben Larsen som medlem af bestyrelsen.

Thermex udvikler emfang og emhætter.

Zepto Computers A/S
Lars Göran Jarnryd og Tom Vedvik har forladt bestyrelsen og afløses af Ole de Leeneer, Tina Fogh Aagaard, Johnny Kræmmer Helander samt Jesper Kingo Lund.

Zepto producerer computere og fladskærme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079