23948sdkhjf

Amerikanere interesserede i intelligent, dansk elsystem

På en konference i Silicon Valley præsenterede danske virksomheder og forskere deres kunnen inden for intelligente elsystemer.
USA’s præsident Barack Obama har barslet en revolution af det amerikanske elsystem, og det åbner op for potentielle ordrer til danske virksomheder, der allerede er meget langt fremme med de intelligente elsystemer. Derfor havde Innovationscenter Denmark i sidste uge arrangeret en konference i Silicon Valley, hvor amerikanske investorer og myndigheder kunne høre mere om de danske erfaringer. Det skriver Berlingske Business.

- Vi tror, at det intelligente elsystem får en afgørende rolle i fremtiden. Det bliver en udvikling, som kommer i flere faser, hvor vi nu i Dong ikke mindst ser på muligheden for at samkoble vore produktionsenheder og nogle af systemerne og ad den vej at udnytte vore anlæg så godt som muligt. Det er sandsynligt, at det vil brede sig ud til forbrugerne i næste fase, forklarer Klaus Baggesen Hilger fra Dong.

Et af de områder, hvor Danmark er langt fremme, er udviklingen af den intelligente elmåler, der kan være med til at differentiere prisen på strøm, så den elektricitet, der hentes fra fx vindmøller, kan udnyttes bedre end det er tilfældet i dag. I dag er der allerede forsøg i gang med denne type elmåler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078