23948sdkhjf

Nyt kraftcenter skal ruste YIT til fremtiden

I en tid præget af den økonomiske krise går teknik- og servicevirksomheden YIT imod strømmen og opruster i hovedstadsområdet ved at samle kræfterne inden for el, klima og vvs under samme tag.
YIT fortsætter nu de seneste års markante oprustning. Fra 1. februar har teknik- og servicevirksomheden således samlet kompetenceområderne el, ventilation og vvs i et nyt kraftcenter i Skovlunde. Målet er at udnytte synergierne til at styrke positionen i hovedstadsområdet og leve op til den stigende efterspørgsel efter avancerede og samlede teknikløsninger.

- Etableringen af det nye kraftcenter er et naturligt led i YIT’s strategi om yderligere vækst og integration fagene imellem. Vi oplever for tiden en tydelig tendens til, at kunderne efterspørger samlede teknikløsninger, hvilket stiller store krav til brede kompetencer samt tæt dialog og samarbejde på tværs af fagområderne. Derfor har vi nu samlet kræfterne under samme tag, forklarer YIT’s nytiltrådte regionsdirektør Claus Schmidt, der har ansvaret for distrikt Sjælland og distrikt Storkøbenhavn.

Tilpasning til markedet
Ved at knytte kompetencerne tættere sammen forventer YIT at markere sig tydeligere som en af markedets ledende teknikentreprenører og samtidig sikre en bedre servicering af kunderne.

- Kraftcenteret styrker os til at imødekomme kundernes ønsker både nu og i fremtiden. Flere kunder går i dag i retning af færre leverandører og samlede ydelser, og det er en tendens, som vil blive endnu mere udbredt i fremtiden. På den måde er den nye struktur også et vigtigt led i vores tilpasning til fremtidens krav, påpeger Claus Schmidt.

Godt rustet til muligheder
Netop kundernes stigende efterspørgsel efter samlede teknikløsninger fra én leverandør åbner for en række muligheder for YIT, der står godt rustet med en bred palette af teknikkompetencer placeret på én adresse.

- Med et endnu tættere samarbejde er vi i stand til at udnytte de muligheder, som markedet tilbyder i øjeblikket. For eksempel forventer vi at se vækst inden for samlede teknikentrepriser og teknisk outsourcing, der kort fortalt betyder, at vi overtager vedligehold og drift af tekniske anlæg og installationer. Derudover ser vi et stort potentiale i energioptimering gennem såkaldte ESCO-aftaler, hvor energibesparelserne finansierer investeringen, fortæller YIT’s distriktschef for Sjælland, Tomas Kudsk, der samtidig pointerer, at kunder tilknyttet YIT’s servicecenter i Ringsted også vil nyde godt af oprustningen.

Forventningerne hos YIT knytter sig både til opgaver for eksisterende kunder på det industrielle marked og nyere områder som eksempelvis kommuner, sundhedssektoren samt pharma-virksomheder, der ikke er så konjunkturfølsomme for tiden.

Kilde: YIT - http://www.yit.dk

Læs mere om: YIT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078