Stort fald i salget af mobiltelefoner i fjerde kvartal
Julesalget kunne ikke redde 2008 for verdens producenter af mobiltelefoner på det vesteuropæiske marked.
- Næsten alle producenter er gået tilbage i salget, og vi forventer, at første halvdel af 2009 bliver meget udfordrende, fordi forhandlere og distributører vil kæmpe for at få ryddet deres lagre, udtaler Francisco Jeronimo fra IDC til Computerworld.
Han regner dog med, at udviklingen atter er vendt i 2010.