Sony DADC opretter nye distributionscenter i Norden
Efter overtagelsen tilbage i juni 2008 af Entertainment Network Scandinavia (ENS) med base i Borås tager Sony DADC nu det næste skridt mod yderligere styrkelse af sit udbud af services og Supply Chain løsninger i Norden ved at oprette servicekontorer i København og Stockholm.
Jesper Schertiger, tidligere CEO hos Dicentia, skal sammen med Ludvig von Bahr, virksomhedens velkendte repræsentant i det nordiske område, stå i spidsen for de nye Sony DADC-kontorer i Norden.
- Jesper er en stor gevinst for Sony DADC, og vi kan bygge på hans mangeårige erfaring fra underholdningsindustrien, udtaler Arkin Kol, Director Sales hos Sony DADC i Salzburg. Mens Jesper får ansvaret for Home Entertainment markedet i Norden, skal Ludvig von Bahr fortsat være ansvarlig for audiomarkedet samt markedet for spil/software.
Udover at udvide sit Pan-Europæiske netværk investerer Sony DADC i udviklingen og udbredelsen af nye teknologier, såsom Blu-ray-formatet. Der er planlagt endnu en udvidelse af produktionsressourcerne for Blu-ray i 2009, så den stigende efterspørgsel fra markedet kan dækkes.
Kilde: Sony DADC - http://www.sonydadc.com