23948sdkhjf

Axcon styrker kursusudbud

Udviklingshuset Axcon sætter turbo på målsætningen om at være Nordens førende udbyder af kurser i FPGA-design og Signal Integritet og opgraderer med to nye medarbejdere.
Axcon har pr. 1. januar 2009 ansat Mette Lindstrøm som kursuschef og vil med dette tiltag styrke kursussiden ikke bare i Danmark, men i hele Norden.

Mette Lindstrøm kommer fra en stilling i AstraZeneca, hvorfra hun har stor erfaring med at varetage og koordinere uddannelse af personale og beslutningstagere inden for sundhedsvæsnet. Disse kompetencer inden for kursusplanlægning tager hun nu med sig over i elektronikbranchen.

Også Axcons konsulentafdeling bliver styrket i 2009 med Gitte Kloster, der pr. 1. januar er indtrådt i stillingen som konsulentchef i Axcon. Gitte Kloster vil varetage kontakten til en række af Axcons kunder, så matchet mellem opgave og konsulent bliver optimalt.

Gitte Kloster har baggrund som teknisk projektkoordinator hos Alcatel Space og RE Technology. Hun kommer nu fra en stilling i Pioneer, hvor hun har fungeret som sælger og underviser i nye produkter inden for fladskærme og hi-fi.

Kilde: Axcon - http://www.axcon.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078