23948sdkhjf

Underleverandør åben for både opkøb og frasalg

Strategien for Gram & Juhls udvikling er klar. Men kommer det rette bud, vil vi lytte, lyder det fra ejerne af specialisten i overvågning af vindmøller

Indtjeningen er stigende hos Gram & Juhl. 27 mio. kr. lød overskuddet efter skat i seneste regnskabsår, 5 mio. kr. mere end året før.

Den Vojens-baserede virksomhed er ekspert i intelligent overvågning af vindmøller til lands og til vands, så ejerne kan sætte ind med service, inden et dyrt nedbrud. 

Pres for at få prisen på vindenergi ned er dermed noget firmaet lever og mærker er i fokus i branchen, og det fører en konsolideringsbølge med sig. Og den bølge er firmaets direktør og medstifter Axel Juhl klar til at hoppe på.

- Det er ikke sådan, at vi har et til salg skilt plantet i indkørslen. Men vi en mindre virksomhed, og det er klart, at på den lange bane, så vil vi nok som virksomhed kunne klare os bedre, hvis vi var en del af en større koncern - f.eks. inden for service. Alting er til salg til den rette pris, men det er ikke noget, jeg går og spekulerer i til daglig. Vi har fastlagt en strategi, hvor vi vil vokse globalt, og hvor vi også selv kunne opkøbe, hvis de rette muligheder byder sig. Det spor holder vi fast i, og så må vi se hvordan konsolideringsbølgen i branchen udvikler sig, siger Axel Juhl til finans.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071