23948sdkhjf

Pro-Automatic inviterer nye medejere indenfor

Familien bag den sydjyske eltavle-producent sælger halvdelen af selskabet til to nye investorer

Familien Schrøder, som ejer Pro-Automatic i Holsted, har optaget to nye investorer i firmaet.

Udviklingen har i flere år været positiv hos eltavle-producenten, og særligt de seneste år er det gået stærkt. For at sikre udviklingen og bevare virksomheden som en lokal arbejdsplads har familien valgt at tilføre yderligere ekspertise i bestyrelsen og ejerkredsen.

Pro-Automatic ejes herefter 50 procent af B. Schrøder Holding, som søskendeparret Liselotte Schrøder og Michael Schrøder står bag.

De nye medejere med hver 25 procent er Endrupholm Invest 2 og Holsted Invest, som begge har rødder i det vestjyske og et stort kendskab til virksomheden. Bag det førstnævnte selskab står Johan Hoffmann, og bag det andet selskab K. Preben Hansen og A. Birgitte Ipsen. De to nye investorselskaber ejer i forvejen bl.a. firmaet Moldow i Holsted.

- Vi har gennem den seneste tid haft drøftelser med de nye medejere og er ikke i tvivl om, at de på positiv vis kan være med til at udvikle virksomheden yderligere. Vi har i flere år samarbejdet med Moldow A/S og kender derfor deres forretningskultur godt og føler, at hele den nye ejerkreds deler de samme normer og værdier som Pro-Automatic A/S, udtaler Michael Schrøder.

Ændringen af familiens ejerandel til 50 procent får ingen betydning for den daglige drift. Virksomhedens direktion og daglige ledelse vil også fremover udgøres af Michael Schrøder.

Pro-Automatic har 100 medarbejdere fordelt på hovedvirksomheden i Holsted og afdelingen i Hvidovre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063