23948sdkhjf

Slutspurt nærmer sig for iværksættere

20 deltagere kæmper i Danish Tech Challenge.

Der bliver knoklet igennem i disse måneder i forskerparken Scion DTU i Lyngby. 20 iværksættervirksomheder er med i årets Danish Tech Challenge for hardware-virksomheder.

Til januar bliver vinderen kåret og får 500.000 kr. med til den videre færd mod at blive etableret som produktionsvirksomhed.

- Det er enormt tidskrævende at udvikle kommerciel hardware. Nogen arbejder med fundamental ny teknologi baseret på forskning, mens andre bøvler med lange offentlige processer og finansiering. Så der bliver arbejdet enormt hårdt og mange timer lige for tiden, siger Jakob Svagin fra Scion DTU, der er teamleder for Danish Tech Challenge.

Buffet-modellen

Jakob Svagin fortæller, at fire virksomheder har trukket sig fra konkurrencen, fordi de endnu ikke er klar til at præsentere virksomheden og produktet for en jury.

De er dog stadig med i udviklingsforløbet i Scion DTU.

- Vi kører efter buffet-model, hvor iværksætterne tager de ting ned fra hylderne, der bedst passer til dem. Udover kontorplads kan det være værksteder, rådgivere, mentorer og faglig sparring inden for produkt- og forretningsudvikling, siger Jakob Svagin.

Stor interesse
I starten af november blev der afholdt åbent hus, hvor potentielle investorer, kunder og samarbejdspartnere kunne møde de 20 virksomheder.

- Der var stopfyldt, og det var en meget positiv oplevelse at se stor interesse for virksomhederne. Nu nærmer vi os slutspurten, hvor en professionel jury skal bedømme hver enkelt virksomhed efter en lang række kriterier. Samtidig er vi nu sikre på at gentage succesen for fjerde gang i 2017, og vi er så småt ved at begynde at lede efter nye potentielle deltagere, fortæller Jakob Svagin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072