23948sdkhjf

Ny formand for DI Digital

Administrerende direktør André Rogaczewski er valgt som ny formand for branchefællesskabet for over 350 virksomheder i it, tele, elektronik og kommunikation
André Rogaczewski er 48 år gammel. Sammen med Claus Jørgensen og Carsten Gomard var André Rogaczewski i 1999 blandt grundlæggerne af Netcompany, som i dag er blandt Danmarks største it-virksomheder.

DI Digital er et branchefællesskab i Dansk Industri for mere end 350 virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

André Rogaczewski overtager formandsposten efter Leif Vestergaard, der er stoppet som adm. direktør hos EG A/S.

- Digitalisering er en afgørende vækstmotor for dansk erhvervsliv. Jeg ser frem til at arbejde for, at Danmark skaber endnu bedre rammer for vores teknologivirksomheder. Vi har et stort potentiale for at gøre Danmark til et digitalt internationalt fyrtårn, siger André Rogaczewski, der som formand vil arbejde for at fremme den digitale transformation i Danmark.

André Rogaczewski indgår i DI Digitals formandskab sammen med næstformand Toke Foss, administrerende direktør for Deif.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078