Dansk robotopfindelse skal plukke tomater i hele verden
En unik dansk robot-opfindelse skal afblade tomatplanter og plukke tomatklaser hos Danmarks suverænt største tomatproducent
Modelfoto/Colourbox.
Men nu er forandringer på vej. Et stærkt syddansk konsortium er gået sammen for at overvinde udfordringerne og skabe en sensation: verdens første tomatplukkerobot. Udover at gøre produktionen mere lønsom, skal opfindelsen imødegå gartneribranchens udfordringer med at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Danmark skal være først
Produktudviklingen er nu nået så langt, at en prototype i nær fremtid vil blive testet og forfinet i eksisterende tomatproduktion hos Alfred Pedersen & Søns gartneri i Bellinge. Her vidner 135.000 kvadratmeter væksthuse om opfindelsens kolossale potentiale, alene hos denne producent, som i øvrigt også i Trelleborg i Sverige, har et gartneri med yderligere 120.000 kvadratmeter.
Allerede for seks år siden begyndte projektleder Peder Beiskjær fra Egatec at udvikle på en løsning til automatiseret tomatplukning. Han og konsortiets øvrige deltagere er forholdsvis hemmelighedsfulde omkring detaljerne i opfindelsen, idet der foregår et intenst globalt kapløb i disse år om at blive den robotproducent, der først knækker koden til en automatisering af tomatproduktion. Lidt vil de dog godt afsløre:
- Vores tomatplukker vil kunne flytte sig fra plante til plante og lokalisere både tomatklaserne og bladene med sensorer og kamerateknologi. Vi er drevet af det store behov for automation, som der er hos tomatproducenter overalt i verden. Og vi VIL være først på markedet med en robotløsning i et realistisk produktionsmiljø, forklarer CEO Mads Nychel, Egatec.
Brugerdreven innovation
Hos Alfred Pedersen & Søn er CEO Mads Pedersen særdeles motiveret for at lægge produktion til test og færdiggørelse af en tomatplukkerobot.
- Tomatproduktion er enormt løntungt og meget delikat arbejde: Der er ikke to planter, der er ens, og der er tale om virkelig følsomme planter. Hver plante bliver et år gammel og når at vokse 15 meter i sin levetid. Planterne skal løbende afblades og bindes op for at give lys til tomaterne, og det skal vurderes, hvornår tomaterne er klar til plukning, og så skal de plukkes, fortæller Mads Pedersen.
I erkendelse af, at det både er en tids-, ressource og ekspertisekrævende proces at produktudvikle en tomatplukker, fik Mads Pedersen ideen til, at konsortiet søgte midler til et såkaldt AutomationsBoost via aktørerne RoboCluster og Væksthus Syddanmark. Konsortiet består af Egatec, Inwatec, Green Food Holding, Senmatic og Designskolen Kolding. Projektet støttes med et 562.000 kr. fra EU’s Regionalfond og fra Syddansk Vækstforum, og pengene finansierer 50 procent af den tid, de involverede bruger på at komme fra ide til færdigt produkt.
- Denne udfordring med automatisering i tomatproduktion skal selvfølgelig løses her i Danmark, fordi vi er frontløbere på robotteknologi. Lige nøjagtigt sådan et projekt her kan kun blive udført tiltrækkeligt hurtigt med støttekroner. Ellers ville det ikke ske. Hvis vi skulle egenfinansiere det fuldt ud, ville risikoen stige for, at andre i mellemtiden opfinder noget, vurderer Mads Nychel.
Slutbruger sikrer en realistisk pris
Anstrengelserne i AutomationsBoost-projekter som det hos Alfred Pedersen & Søn skal medvirke til at afbøde det dræn, der er sket i industrien i Danmark de seneste 30 år. Her i landet har vi mistet 200.000 job som resultat af udflytning af produktion til andre lande, og udflytningen af produktionen har ramt især Fyn og Sydjylland, da en stor del af arbejdspladserne her netop findes i fremstillingsindustrien. Flere gartnerier har også følt sig pressede til at placere produktion uden for Danmarks grænser.
- Jeg har set mange forsøg på automation i vores branche kuldsejle fuldstændig, fordi de simpelthen har glemt at få en slutbruger som min virksomhed med i produktudviklingen. Vi kan kaste et kritisk blik på parametre som valg af dele og teknologier, plukkehastighed og pris per robot. Det kan ikke nytte noget at lave en robot, som vi måske skal bruge 30 styk af, hvis de koster en million stykket, forklarer Mads Pedersen.
Noget af det særlige ved AutomationsBoost er, at Alfred Pedersen & Søn er med til at udvikle en unik opfindelse, men bagefter må finde sig i, at andre tomatproducenter også kan få glæde af den. Men CEO Mads Pedersen ser ingen problemer deri:
- Det jo bare rigtig fint, først og fremmest, fordi vi producenter her i Danmark nok også er dem, der får mest glæde af teknologien, fordi vi har de højeste lønninger – også højere end for eksempel i Holland. Dermed vil teknologien kunne tjene sig hurtigere hjem for os. Desuden ville det blive alt for dyrt at udvikle en teknologi kun til vores produktion. Visionen er således også at sælge teknologien til andre producenter.
Nu er der 6,3 millioner at søge
Flere andre AutomationsBoost-projekter er søsat i Syddanmark i år, ledet af partnerne RoboCluster og Væksthus Syddanmark og støttet med midler fra EU’s Regionalfond og fra Syddansk Vækstforum. Og der er stadig penge i puljen. Per Gøse, der er teknologisk projektleder hos RoboCluster, opfordrer derfor andre aktører i den syddanske industri til at zoome ind på mulighederne for at booste deres produktion med automation og robotteknologi.
- Virksomhederne skal ansøge om at være med i AutomationsBoost for at få sat gang i et projekt, som de har brug for, men som de ikke lige har fået sat i gang, fordi de har manglet den fornødne teknologiske viden eller finansiering. De produktionsvirksomheder, der har tidskrævende og ensidige, gentagne arbejdsopgaver, vil have stor gavn af at få kigget på, om der kan automatiseres. Det er samtidig en rigtig god måde at få et samarbejde med integratorer og vidensinstitutioner, der på sigt kan føre til at flere processer automatiseres i forlængelse af projektet, siger Per Gøse.
Ud af et budget på ca. 11,6 mio. kr. er der til de første syv AutomationsBoost-projekter bevilget 5,3 mio. kr. så der er 6,3 mio. kr. tilbage i puljen. Det er opdraget i ansøgningen, at der skal komme ni nye produkter ud af alle AutomationsBoost-projekter. I næste ansøgningsrunde, der har ansøgningsfrist 31. oktober 2016, er der plads til mindst fem nye projekter.
