23948sdkhjf

NKT sælger fra for 100 millioner

To fabrikker og 380 medarbejdere følger med i handlen
NKT Cables sælger sine aktiviteter i Kina. Køberen er Srising Technology Co., en udbyder af højteknologiske løsninger til elektrificerede jernbaner i Kina, som er ejet af den kinesiske kapitalfond CAC Capital Management. Salget omfatter løsninger til jernbaner såvel som mellem- og højspændingskabler og tilbehør.

- Jeg mener at salget er en fornuftig løsning for vores APAC (Asia-Pacific, red.) forretning. Vi har været i Kina i en årrække og har eksekveret godt på en række epokegørende projekter især inden for jernbanesektoren, men i de senere år er det blevet stadig sværere at drive en profitabel forretning i Kina. Salget giver os mulighed for at fokusere på vores primære forretning i Europa, på at konsolidere og udbygge vores markedspositioner og på at blive en førende spiller inden for on- og offshore højspændingsprojekter, siger NKT Cables’ administrerende direktør, Michael Hedegaard Lyng.

Salget er i tråd med NKT Cables’ Excellence 2020 strategi, der fokuserer på at forbedre indtjening som basis for fremtidig vækst. Selskabet har søgt strategiske alternativer for forretningen i det asiatiske stillehavsområde, hvor man forventede et negativt EBIT på cirka 7 millioner euro (52 millioner kroner) i 2016 samt noget lignende i 2017. Efter salget kan NKT Cables fokusere på kerneforretningerne inden for installationskabler, energikabler til kraftværker, højspændingskabler til on- og offshoreprojekter samt jernbanesektoren uden for Asien.

Kineserne giver 106 millioner
Transaktionen udgør 14,3 millioner euro (106 millioner kroner) på gældsfri basis og er betinget af kinesisk myndighedsgodkendelse og forventes gennemført ved udgangen af oktober 2016. Transaktionen vil nedbringe NKTs nettorentebærende gæld med cirka 13 millioner euro (97 millioner kroner).

Salget inkluderer to fabrikker i henholdsvis Hebei, sydvest for Beijing og Changzhou, vest for Shanghai. Desuden overgår cirka 380 medarbejdere til Srising Technology Co. I 2015 udgjorde omsætningen i den frasolgte forretningen 88,8 millioner euro (662 millioner kroner) og 24,4 millioner euro (182 millioner korner) i første halvår 2016.

NKT Cables’ salgskontor i Australien er ikke omfattet af salget og integreres i Specialties divisionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092