23948sdkhjf

Medarbejdere køber printproducent

Efter at have stået i spidsen for Print Production i Horsens siden selskabets start i 2001, har Bjarne K. Jensen valgt at give stafetten videre.

De ledende medarbejdere Maria Andersen, Søren Tranekær Christensen og Jørn Jespersen overtager firmaet. De tre har købt alle aktier i firmaet og sidder nu med en tredjedel hvert.

Direktørposten bliver besat af Jørn Jespersen. Søren Tranekær Christensen er teknisk chef, mens Maria Andersen er salgschef. Sammen med advokat og bestyrelsesformand Lars Langhoff udgør de nu også firmaets bestyrelse.

Stabilitet er nøgleordet
Igennem adskillige år har den nye ejerkreds udgjort størstedelen af firmaets daglige ledelse. Derfor vil generationsskiftet ikke betyde væsentlige ændringer for kunder og leverandører, understreger Søren Tranekær Christensen overfor Electronic Supply.

- Der er ikke de store forandringer. Vores kunder er glade for det de har, og firmaet fortsætter stabilt, siger han.

Stabilt er også et ord, der kendtegner printproducentens økonomiske udvikling de seneste mange år.

Overskuddet har været mellem 1,5 og 3 millioner kroner de de seneste fem år. I år ser Print Production også ud til at holde kadencen. Med Søren T. Christensens ord skal det "gå rigtig skævt for at vi ikke får et godt år."

Fakta: Print Production
Print Production har cirka 20 ansatte på fabrikken i Horsens, hvor man har 4.000 kvadratmeter under tag.

Egenproduktion til små serier og prototyper samt dag til dag levering udgør omkring 70 procent af forretningen. De resterende cirka 30 procent er import fra to producenter i Kina, som bliver solgt videre til volumenproduktion hos danske kunder.

Firmaet producerer alle typer printplader, lige fra simple enkeltsidede til højkomplekse flerlagsprint med op til 20 lag og med både blinde og skjulte huller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078