23948sdkhjf

Venstrefløjen vil stoppe eksport af overvågningsudstyr

Efter at et dansk firma har fået tilladelse til at eksportere et internetovervågningsystem til De Forenede Arabiske Emirater, kræver Enhedslisten og Alternativet nu, at der strammes op på eksportreglerne, fordi de frygter, at sådanne systemer kan blive brugt mod regimets kritikere.

Læs mere: Dansk firma sælger internetovervågning til oliediktatur

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, vil nu bede udenrigsminister Kristian Jensen (V) om en forklaring på, hvordan Erhvervsstyrelsen har kunnet udstede en eksporttilladelse til firmaet BAE Systems Applied Intelligence A/S, sådan som Information afslørede i fredags.

Tilladelsen giver selskabet lov til at sælge et »IP-overvågnings- og dataanalysesystem til brug for national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser« til Indenrigsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater.

Udstedelsen kom, efter at Udenrigsministeriet ikke fandt, at der var nogen risiko og derfor ingen »anledning til at udtale sig imod vedhæftede ansøgning«.

- Der er behov for klarere retningslinjer på området, siger Nikolaj Villumsen til dagbladet Information.

- Danmark skal ikke eksportere overvågningsteknologi til diktaturstater. Det er stater, som undertrykker deres egne befolkninger, og hvor der i sagens natur derfor er meget stor fare for, at de solgte overvågningsteknologier vil blive brugt mod demokratiforkæmpere. I dag skal der jo en særlig tilladelse til våbeneksporter, og det vil være oplagt at udvide det til også at gælde overvågningsudstyr, da vi ved, at det er et meget effektivt redskab for diktaturstater.


redaktionen@electronic-supply.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079