23948sdkhjf

Fortsat stor fremgang hos Topsil

Frederikssund-virksomheden mærker ikke finanskrisen og fortsatte også i tredje kvartal med høje vækstrater.
Topsil havde i årets første tre kvartaler en samlet omsætning på 185,6 mio. kr. mod 133,1 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en vækst på 39,5 %. Overskud før skat i perioden udgør 45,9 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. i samme periode i 2007.

Også i tredje kvartal fortsatte væksten. Her endte nettoomsætningen på 57,8 mio. kr. og EBIT på 11,3 mio. kr. mod henholdsvis 49,0 mio. kr. og 12,6 mio. kr. i tredje kvartal 2007.

Også i de kommende kvartaler forventer Topsil solid vækst:

- Markedet for float zone produkter inden for mellem- og højspændingskomponenter fortsætter med at vise høje vækstrater. Infrastrukturprojekter som el-distributionsnetværk, energibesparende motorstyringer, herunder styringer til højhastighedstog, udviser ikke konjunkturfølsomhed på samme måde som produkter inden for forbrugerelektronik og automobiler, skriver Topsil i sin kvartalsrapport.

Som konsekvens af overtagelsen af den polske virksomhed Cemat Silicon tidligere på året har Topsil ændret forventningerne til omsætningen for 2008 til 260-280 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 50-60 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078