Hesalight bøjer sig
Efterkommer investorernes krav om ny revisor.
Erhvervsstyrelsen afviste sidste uge Hesalgihts 2014-regnskab på grund af de anvendte metoder. Hvilken skæbne 2015-årsrapporten møder er usikkert, men det var dog kun selskabets mangeårige revisor Frank Bergmann Hansen, der stod bag – trods investorernes ønske om ekstern hjælp.
Storinvestoren Pensam, der i går brød tavsheden og kritiserede Hesalight offentligt , er dog stadig kritisk.
- Det er rigtig positivt, hvis der kommer en ny revisor, men det ændrer ikke på Hesalights situation eller de krav, vi er ved at stille over for selskabet. For det er jo ikke KPMG, der skal drive selskabet fremover, siger direktør Benny Buchardt Andersen til Børsen.