23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kontakt til kunderne er altid personlig

Efter et kort ophold uden for branchen er Gerda Bigum Dam tilbage som leder af den interne salgsafdeling hos HIN. Det er en meget vigtig funktion med en tæt og ofte personlig kontakt til kunderne.

- Selv i den digitale verden skal man huske at løfte røret. Trods mails og en meget effektiv kommunikation i ekspeditionen af kundernes ordrer er den tætte og ofte meget personlige kontakt til de mennesker, der befinder sig i kundevirksomhederne afgørende. Det giver en god, varm følelse, når folk, man handler med, også er interesserede i at høre, at man har det godt. Det er i høj grad en tovejs kommunikation, og derfor ringer jeg også ud til kunderne for at høre, om alt er vel – også selv om der ikke lige er tikket en ordre eller forespørgsel ind, indleder Gerda Bigum Dam, som igen sidder i stolen som leder af HIN’s interne salgsafdeling.

Meget ofte er det i den interne salgsafdeling, at kunderne ønsker sig stabilitet ud over den tætte personlige kontakt. Det eksterne salg er selvfølgelig på mange punkter udgangspunktet for mange handler, men når først ordren skal effektueres, så er det særdeles gavnligt, at det interne slag hos leverandøren har et dybt indblik i de forventninger og rutiner, som kunderne arbejder med. Det er netop dét, Gerda Bigum Dam kan, og derfor er hun også et værdifuldt aktiv for HIN.

- Oprindeligt startede jeg jo som elev hos Chemitalic, der var en Horsens-baseret og dengang ganske stor printfabrik. Siden fortsatte jeg hos Triax i deres dengang nye SMT-afdeling, så det var måske lidt tilfældigt, at det blev elektronikken, som blev mit ståsted i branchen. Som dengang 20-årig kvinde var en funktionærplads i en teknisk virksomhed godt nok svær at finde. 20 år, kvinde med hus og kæreste? ”Jatak, hun er gravid, før vi har underskrevet ansættelsespapirerne”. Så arbejdet blev i stedet timelønnet og i produktionen, men det var faktisk også rigtig spændende, og det gav en forrygende hands-on fornemmelse af elektronik, værktøjer, maskiner og hele flowet i branchen. Det gav så også den videnballast, som betød, at jeg tilbage i 1998 blev headhuntet til HIN A/S, fortæller Gerda Bigum Dam.

Læs hele artiklen her

HIN A/S
Langmarksvej 29
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87691616

Kontaktperson

GBD
Gerda Bigum Dam
Afdelingsleder, Internt salg
+45 31415151 gbd@hin.dk

Send til en kollega

0.032