23948sdkhjf

17.000 Kamstrup-målere til Herning

Kamstrup indgår en samarbejdsaftale om levering af cirka 17.000 intelligente vandmålere til Herning Vand.
De kommende to år bliver der sat 17.000 fjernaflæste vandmålere fra Kamstrup op i Herning Vands forsyningsområde. Kamstrup skal levere målere plus et komplet fuldt automatiseret fjernaflæsningssystem.

Samtidig er det Kamstrups ansvar at sørge for driften og vedligeholdelsen af fjernaflæsningssystemet efter installationen.

- Der er ikke nogen slutdato på aftalen. Den kører videre, for Herning Vand har behov for stabil drift og hurtig respons også når og hvis Herning Vands forretningsmæssige behov ændrer sig, siger Jesper Kjelds, Senior Vice President fra Kamstrup.

Optimere driften
Med udskiftningen af de nuværende mekaniske målere til intelligente målere, der holder op til 16 år frem, får Herning Vand teknologi, der sender information om forbruget hver time og giver samtidig forsyningsselskabet besked om eventuelle lækager.

Fordi der er indbygget intelligens i selve målerne, vil Herning Vand få hurtig besked om pludselige og unormale høje forbrug, der ofte er tegn på begyndende lækage eller rørsprængning. Via det nye aflæsningssystem, vil Herning Vand kunne spore hvor en eventuel lækage er opstået (fx et løbende toilet eller en vandslange, der ikke er slukket) og derved hurtigt kunne informere husejeren, inden der sker større skader. Forbruger og forsyningsselskab kan på den måde spare både vand og penge.

- Det er ikke kun forbrugerne, der får fordel af den nye investering. Herning Vand får langt bedre muligheder for at optimere driften og deres distributionsnet ved, at de hurtigt kan registrere fejl på rør og ledninger. De intelligente målere sikrer en mere præcis afregning både i form af pålidelige og nøjagtige forbrugstal og det faktum, at forbrugerne ikke længere selv skal aflæse målerne. Det mindsker fejlaflæsninger, siger Jesper Kjelds.

Ud over levering af målerne vil Kamstrup stå for at uddanne Herning Vands installatører. Herefter står forsyningselskabet selv for udskiftningen af de 17.000 intelligente målere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109