23948sdkhjf

Kjærulff 1 skal producere fladskærme

Den fynske elektronikproducent har overtaget rettighederne til Salora i hele Norden og vil nu forsøge sig som producent af fladskærme.
Kjærulff 1 havde oprindeligt kun købt rettighederne til Salora-brandet i Skandinavien, men nu har man ret til at sælge og markedsføre brandet i hele Norden – herunder Finland, hvor Salora er et anerkendt mærke. Det skriver Børsen.

Der kommer dog til at gå et stykke tid, før Kjærulff 1 for alvor springer ud i rollen som tv-producent. Om ca. 2 uger vil man på et internt møde diskutere strategien, men indtil videre afventer man færdigudviklingen af en mpeg4-tuner, der kan sikre, at Salora-skærmene også kan anvendes med fremtidens sendeteknik.

Netop her mener ejer af Kjærulff 1, Karsten Kjærulff, at den fynske producent kan få en fordel i konkurrencen med de mange andre tv-producenter.

- Mange kan lave tv-apparater. Men ikke mange kan lave en digital tuner og i de hele taget matche de krav, der findes på det nordiske marked, siger han til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078