23948sdkhjf

Bookmaker åbner for spil på kampfly

Nu har kampfly-feberen nået bookmakerne. F-35 Joint Strike Fighter er storfavorit.
Bookmakeen NordicBet åbner nu for spil på Danmarks næste kampfly. F-35 Joint Strike Fighter er storfavorit til odds 1,20, mens Boeings Super Hornet er dark horse til odds 5,75.
Eurofighter - Typhoon giver penge 15.00 gange igen.

Spilåbningen kommer, fordi meget tyder på, at det danske forsvar og de ansvarlige politikere er ved at være klar til at træffe et typevalg i kampflykonkurrencen. Det har på det seneste fået især Boeing til at lancere en meget synlig kampagne for deres kandidat F-18 Super Hornet.

Charmeoffensiven for Super Hornet dog spild af penge, hvis man skal tro NordicBet. Bookmakeren har sat odds på konkurrencen, og af de tre deltagende kandidater skiller én sig ud som klar favorit: F-35 Joint Strike Fighter. Lockheed Martins kandidat står på blot odds 1,20. Super Hornet er sat som næstbedste bud til odds 5,75. Rosinen i pølseneden, Eurofighter Typhoon, er konkurrencens store outsider til odds 15.

- Med Super Hornet-kampagnen er der virkelig kommet fokus på den danske kampflykonkurrence. Det, synes vi, er positivt. Valget af kampfly er både en stor samfundsmæssig beslutning og et emne, som mange har en holdning til. Derfor valgte vi at åbne for spil på udfaldet, siger pressechef hos NordicBet, Thomas Holm.

Beslutningen om hvilken type kampfly, Danmark skal investere i, ventes at blive truffet før sommerferien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063