23948sdkhjf

Hardware-iværksættere henter over 100 millioner kroner

Mens halvdelen af iværksætterne i Danmark bukker under inden for tre til fem år, så lever de 18 iværksættere, der deltog i Danish Tech Challenge i 2014 stadig.
Over 100 millioner kroner. Eller helt præcist 104,2 millioner. Så meget er det lykkedes for en række danske hardware-iværksættere at hente hos investorer. I løbet af knap to år. Det viser en evaluering af Danish Tech Challenge, et iværksætterforløb der særligt henvender sig til virksomheder, som udvikler og producerer højteknologiske fysiske produkter.

- Industriens Fond støtter Danish Tech Challenge blandt andet fordi programmet netop har fokus på at hjælpe teknologitunge iværksættere med at komme godt i gennem den svære start og efterfølgende vokse, siger Mads Lebech, der er administrerende direktør i Industriens Fond, der sammen med Scion DTU står bag Danish Tech Challenge.

Elektrisk motorcykel
Alene de 18 virksomheder, der var med i Danish Tech Challenge (DTC) tilbage i 2014, og som har udviklet alt fra billige høreapparater, over en elektrisk motorcykel til en metode til detektering af bakterier i vand, har fra 2014 til 2015 samlet set fordoblet deres medarbejderantal fra 53 til 95 og øget omsætningen fra godt syv millioner kroner til knap 14 millioner kroner. På trods af at virksomheder, der producerer avancerede fysiske produkter, er blandt de absolut sværeste at få succes med.

- Det er benhårdt at være iværksætter og endnu mere benhårdt at være hardware-iværksætter med avancerede teknologiske produkter, så det er ret fantastisk, at så mange stadig lever, vokser og henter kapital. Det bekræfter os i, at vi med Danish Tech Challenge, gør noget af det rigtige, siger Steen Donner, adm. direktør for Scion DTU.

Hovedpræmie på 500.000 kroner
Danish Tech Challenge kører hvert år og består af et fire måneders intenst program, sparring med rådgivere og mentorer, adgang til prototypeværksted, adgang til investorer og en hovedpræmie i form af Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner.

- Vi har behov for de iværksættere, der kan tænke, skabe og producere de innovative produkter og de produktionsvirksomheder og arbejdspladser, som Danmark har brug for, siger Mads Lebech, adm. direktør for Industriens Fond.

I evalueringen af DTC har deltagerne i både 2014 og 2015 desuden svaret, at forløbet har været med til at accelerere virksomhedernes udvikling. 63 procent af virksomhederne svarer således, at Danish Tech Challenge ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” har været med til at accelerere virksomhedens udvikling, 19 procent svarer ”I mellem grad”, mens ingen virksomheder svarer, at forløbet ikke har været med til at accelerere virksomhedens udvikling. Evalueringen er foretaget af Scion DTU i samarbejde med Hoegenhaven Consulting.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.595