23948sdkhjf

Smarteq leverer antenner til dansk pionerprojekt

Svenske Smarteq leverer nu de første antenner til Landis+Gyr Enermet for at indgå i kombinerede målere til el-, vand- og fjernvarme hos kunderne hos det danske energiselskab TRE-FOR.
Projektet er et af de første større projekter i verden, hvor en række forskellige funktioner kobles sammen og rapporteres via mobiltelefonnettet.

- TRE-FOR’s kunder skal have den bedste service og ikke være nødt til at aflæse sine målere selv. Smarteq var det naturlige valg som antenneleverandør, da deres antenneprodukter er velafprøvede inden for industrien og har absolut højeste klasse. Det her system giver os desuden mulighed for at formindske omkostningerne samtidig med, at vi kan tilbyde nye tjenester, siger Knud Steen Larsen, administrerende direktør for TRE-FOR.

- Vores antenner spiller en vigtig rolle i udviklingen af det intelligente hjem, hvor flere funktioner kobles samme for at forbedre effektiviteten, miljøbevidstheden og sikkerheden. Vi kan også konstatere, at vores samarbejde med Landis+Gyr Enermet i Sverige nu giver ordrer uden for landet, siger Lars Ericson, administrerende direktør for Smarteq.

Projektet omhandler 200.000 målere i det sydlige Jylland og indebærer, at hele energiforbruget samles og kan vises i realtid hjemme hos kunden med hjælp fra EcoMeter. Gennem opkoblingen via mobilnettet kan information om omkostninger og miljøpåvirkningen, gennem fx udslip af drivhusgasser, præsenteres i realtid. Systemet gør det ikke blot lettere for konsumenterne at være miljøbevidste, men også at styre energiforbruget.

Al information om energiforbruget samles i ét system, som har kontakt via mobilnettet. Dermed skabes et system, som er betydeligt mere omkostningseffektivt end tidligere løsninger samtidig med, at der gives en højere service til kunderne. Leverancerne er en del af de første pilotinstallationer i projektet. Hele projektet gennemføres fra efteråret 2008 til slutningen af 2010.

Kilde: Smarteq - http://www.smarteq.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093