23948sdkhjf

AAU blandt verdens 40 bedste inden for elektronik

Ny international rangliste viser, at Aalborg Universitet stadig har Danmarks stærkeste fagmiljø inden for elektrisk og elektronisk ingeniørvidenskab.
Aalborg Universitet (AAU) er stadig det universitet i Danmark med det stærkeste fagmiljø inden for elektrisk og elektronisk ingeniørvidenskab. Og det er et fagmiljø, som kan måle sig med de allerbedste i verden. Det viser en ny verdensomspændende rangliste fordelt på fagområder og udarbejdet af den internationale rankingorganisation QS.

På årets liste er AAU placeret som nr. 37 i kategorien Elektrisk og Elektronisk Ingeniørvidenskab. Det er oven i købet et spring op fra sidste års placering som nr. 41. Det nærmeste andet danske universitet er DTU i feltet mellem 51 og 100. Kategorien toppes ikke overraskende af Massachusetts Institute of Technology (MIT) efterfulgt af Stanford og Berkeley.

Derudover markerer AAU sig som det eneste danske universitet, der kvalificerer sig til ranglisten for kategorien Arkitektur/Byggeri. Her placerer AAU’s fagmiljø sig i feltet 51-100, hvilket er det samme som sidste år.

Ud af ranglistens i alt 42 kategorier har AAU kvalificeret sig til otte. Som noget nyt er AAU med i kategorien Økonomi og Økonometri i feltet 201-300.

- Det er endnu engang glædelige resultater, som viser, at Aalborg Universitet er på rette spor. At vi har nogle utrolig stærke fagmiljøer inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, er efterhånden velkendt. Men den nye rangliste viser, at vi også markerer os på områder som medicin og økonomi, siger rektor Per Michael Johansen.

AAU’s placeringer på årets QS-rangliste fordelt på fagområder:

Elektrisk og Elektronisk Ingeniørvidenskab: 37
Arkitektur/Byggeri: 51-100
Datalogi og Informationssystemer: 151-200
Økonomi (erhverv) og Ledelse: 151-200
Miljøvidenskab: 201-250
Økonomi og Økonometri: 201-300
Medicin: 301-400
Matematik: 301-400
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127