23948sdkhjf

Dansk industrivækst ligger i udlandet

Danskejet industri i udlandet oplever i øjeblikket stor fremgang.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det især indenfor branchegruppen industri mv. går rigtig hurtigt med at ansætte folk i danske datterselskaber i udlandet.

I perioden 2010-2014 steg antallet af ansatte i denne gruppe med 18 procent.

Dermed voksede dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet, mens industribeskæftigelsen i Danmark faldt.

Tilbage i 2010 var der 7.000 flere ansatte i industrien i Danmark end i danskejede virksomheder i udlandet.

Omvendt var der i 2014 60.000 flere ansatte i dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet end i industrien i Danmark.

Asien og Østeuropa trak for
Stigningen indenfor antallet af ansatte i dansk-ejede industrivirksomheder kan især spores tilbage til fremgangen i asiatiske og østeuropæiske lande.

I Asien var der i 2014 sammenlagt 110.000 ansatte i dansk-ejet industri, hvilket er 17.000 flere end i 2013. Udviklingen svarer til en stigning på 18 procent.

I Østeuropa oplevede man en stigning på 12 procent fra 2013 til 2014, idet antallet af ansatte gik fra 67.000 til 75.000.

Ikke alle steder oplevede samme fremgang, men overordnet set var der 27.000 flere ansatte i danske industrivirksomheder i udlandet i 2014, end det var tilfældet i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065