23948sdkhjf

1,3 millioner industrirobotter i 2018

Der er stadig et enormt potentiale for automatisering på verdens fabrikker, og i de kommende år tager det for alvor fart.
Ifølge International Federation of Robotics, er der på verdensplan i gennemsnit installeret 66 robotter pr 10.000 medarbejdere, og blot 21 lande ligger over dette gennemsnit.

Listen toppes af Sydkorea med 478 robotter pr. medarbejder. Dermed har landet et pænt hul ned til Japan, der har 314 robotter pr. 10.000 medarbejdere og Tyskland, hvor tallet er 292. På de næste pladser følger Sverige og Danmark.

Kina indtager for øjeblikket en 28. plads med beskedne 36 robotter pr. 10.000 arbejdere, men det er værd at bemærke, at Kina i dag er verdens største vækstmarked for industrielle robotter. Aldrig er der solgt så mange robotter i et land, som der blev i Kina i 2014, hvor 57.100 enheder blev langet over disken. Det ventes at fortsætte, og i 2018 ventes Kina at købe en tredjedel af alle industrirobotter på verdensplan.

I det hele taget ventes salget at boome frem mod 2018, hvor IFR’s prognoser viser, at hele 1,3 millioner nye robotter vil blive installeret.

- Robot-boomet er en vigtig milepæl i realiseringen af den fjerde industrielle revolution. Med deres digitale interfaces kan industrielle robotter problemfrit integreres i netværksstrukturerne på den intelligente fabrik. Det er en fordel, som er blevet udnyttet af højt automatiserede økonomier og af lande, som adopterer et nyt industrielt fokus. Yderligere impulser kommer i form af det teknologiske gennembrud for menneske-robot-samarbejder; robotarbejdere vil i fremtiden arbejde side om side med mennesker og hjælpe med at erstatte traditionel, stiv produktion med fleksible strukturer, siger Joe Gemma, president for International Federation of Robotics.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062