23948sdkhjf

Ingen problemer med arbejdskraft hos Cubic

Det er ikke kun negativt, at ordrebogen ikke er fyldt til bristepunktet hos tavleproducenten i Brønderslev.
Sidste efterår var Cubic Modulsystem presset. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, specielt smede der kan svejse, hæmmede væksten. Firmaet mistede sågar ordrer , fordi man ikke kunne arbejde hurtigt nok.

En sløv start på 2016 betyder, at situationen pt er en ganske anden. Men det er ikke kun negativt, for nu har fabrikken den kvalificerede arbejdskraft, man skal bruge til produktionen i Brønderslev.

- Der er en unormalt mindre ordreindgang her i starten af 2016. Så der er folk nok, forklarer administrerende direktør i Cubic Modulsystem, Torben Fristrup, og understreger:

- Men det er der ikke noget usædvanligt i. Det afhænger af, hvad der er i bogen.

Udsigterne for Cubic Modulsystem i 2015/16 er Torben Fristrup på linje med det fremgangsrige 2014/15-regnskabsår, hvor overskuddet voksede til 24,2 mio. kr. og nettoomsætningen nåede op på 332,6 mio. kr.

Cubic Modulsystem har for øjeblikke 217 ansatte i Danmark. Firmaet har også etableret produktion i den polske by Szczecin, hvor særligt løntunge produkter bliver fremstillet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095