Teknologiselskaber flytter sammen i Odense
Nyt bofællesskab samler forsyningsselskabet Trefors tre teknologitunge datterselskaber, IRD, Trefor Telecare og Trefor Drive.
Fælles for selskaberne er et højt teknologisk niveau og at de arbejder i særlige markeder, lyder det fra administrerende direktør for Trefor Telecare og Trefor Drive, Bettina Andersen:
- De tre virksomheder har et internationalt og et snævert marked og opererer inden for et teknologidrevet marked. Så for alle gælder det om at kunne skalere forretningen, og at vi arbejder internationalt, siger hun til JydskeVestkysten.
IRD, som producere komponenter til brændselsceller, har været på stedet siden maj sidste år. Trefor Telecare, der udvikler telemedicinsk udstyr, er lige flyttet ind med 16 ansatte. Den 1. marts er det så Trefor Drive, firmaet bag vareelscooteren Tripl, som kommer til.