23948sdkhjf

Radioaktiv trio vinder hardwarekonkurrence

Iværksættervirksomheden MedTrace fik torsdag Industriens Fonds iværksætterpris på en halv million som vinder af Danish Tech Challenge 2015.
I august 2015 flyttede 20 højteknologiske iværksættervirksomheder med pc’er, udstyr og store ambitioner ind i forskerparken Scion DTU som deltagere i iværksætterkonkurrencen Danish Tech Challenge. Efter mange timers hårdt arbejde, solide erfaringer og udvikling senere, blev vinderen af konkurrencen så fundet.

Det sket torsdag den 21. januar, hvor MedTrace fik overrakt vandt Industriens Fonds iværksætterpris på en halv mio. kr., da de blev kåret som vinder af Danish Tech Challenge 2015.

Iværksættervirksomheden har opfundet et unikt system til at producere og anvende radioaktivt vand til hjertescanninger.

Juryen i konkurrencen siger som begrundelse for at have valgt MedTrace som vinder af Danish Tech Challenge 2015:

- Årets vinder i Danish Tech Challenge er en virksomhed, som scorer højt på alle parametre. Der er tale om ingeniørkunst på højt niveau i international topklasse. Virksomheden har stærke kompetencer både indenfor teknologien, men også på den kommercielle side. Virksomheden har udviklet en teknologi, der tilbyder deres kunder, partnere og brugerne en klar og reel værdi og de har allerede fået valideret, at kunderne er oprigtigt interesserede, både herhjemme og internationalt.

- Samlet set har virksomheden et klart og realistisk potentiale til indenfor få år at blive en god og sund dansk industrivirksomhed.

Finalisterne i konkurrencen talte udover MedTrace også virksomhederne Fluidan, MEQU, Intelligent Marking, SpaceInvader og Spiio. Læs mere om virksomhederne i Danish Tech Challenge 2015 her:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093