23948sdkhjf

Ingen eksperimenter giver bonus for JE electronic

Endnu et flot resultat fra elektronikfirmaet i Vejle, hvor opskriften på millionoverskud efter millionoverskud er stabilitet.
2014/2015 bød på det seneste af en lang række overskud hos JE electronic. 7,9 mio. kr. lød overskuddet på før skat, og ser man seks år tilbage er det på samlet 44,1 mio. kr. før skat.

Forklaringen på de flotte resultater tilskriver direktør Jens Buhl en bevidsthed om egne evner kombineret med stor stabilitet.

- Vi er meget tro mod vores kerneydelse. Og så har vi ikke eksperimenteret så meget, forklarer han og uddyber, at firmaet holder alle kerneydelser i huset for at kunne yde et højt serviceniveau og dermed holde på kunderne i mange år.

Tilgangen til forretning har også andre økonomiske konsekvenser. Ved at samle den fornødne ekspertise i firmaet skal man ikke købe viden ude i byen. Og ved at benytte en fast gruppe underleverandører eliminerer JE electronic behovet for en maskinpark og behovet for løbende investeringer og vedligehold det medfører.

Ikke alle kommer i kartoteket
- Vi tror vores kunder elsker stabilitet. De vil gerne have, at vi tjener nogle penge. For ellers kan de med rette stille spørgsmål ved, om vi også er her om to eller fem år, siger Jens Buhl.

Kravene om stabilitet går dog begge veje.

- Tror på at relationer betyder rigtig meget. Derfor tager vi ikke en hvilket som helst kunde ind. Vi overvejer nøje det potentielle kundeemne. For for at give den høje service, vi gerne vil, går der nogle år inden vi begynder at tjene penge på samarbejdet, forklare Jens Buhl.

Tilgangen gælder også på leverandørsiden. 95 procent af de primære leverandører er nogen, der har været med i mange år.

Går ikke efter de hurtige penge
Stabiliteten går igen i organisationen. JE electronic satser på at have de ansatte i mange år. Det har givet mange ti og tyve års jubilarer blandt medarbejderne, der i flere år har talt mellem 25 og 30 fuldtidsansatte.

Ser man frem er der også udsigt til et roligt 2015/16. Status quo er forventningen, når Jens Buhl skal give en vurdering.

- Vi går ikke efter hurtige penge, men efter den meget stabile forretning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109