23948sdkhjf

Udlandet vil have dansk dræberteknologi

Producenten af intelligent rottebekæmpelse, WiseCon, henter nu over halvdelen af omsætningen på eksporten.
WiseCon i Helsinge melder om 15 procent fremgang i 2015, en fremgang der kun forstærkes i 2016.

Med en eksportfremgang på 45 procent blev 2015 også året, hvor eksporten for første gang overhalede hjemmemarkedet. Fordelingen er nu 60-40 i udlandets favør. Og eksporten er først og fremmest trukket af virksomhedernes investeringer i teknologiske løsninger.

- Lige nu er det virksomhederne i udlandet, der i højere grad end herhjemme efterspørger teknologiske løsninger, som afløser for gift, siger WiseCon’s salgsdirektør Klaus Baagøe-Nielsen og henviser til, at der med forbud mod rottegift i det åbne land og opstramninger på brugen af gift i permanente sikringsordninger ventes yderligere fart på udviklingen.

WiseCon er i dag tilstede på 15-16 markeder. Om et år skulle der gerne være to-tre markeder mere på listen. Udviklingen vil dog ikke foregå i et opskruet tempo.

- Vi bygger hele tiden på, men skal også kunne håndtere det. Fordi vi sælger teknologi og uddannelse i at bruge det, skal der være serviceteknikere og sælgere der forstår det, forklarer Klaus Baagøe-Nielsen

Boligselskaber tager teten
I en årrække har det været kommuner og forsyningsselskaber, der har trukket udviklingen i brugen af firmaets teknologi herhjemme. Men nu er boligforeninger oppe og fylde 60 procent i statistikkerne, når der i dag monteres intelligent teknologi i dansker kloakker og langs bygninger. Flere end 450 boligforeninger har i dag har valgt dræberteknologien.

Både kommuner, forsyninger og boligselskaber vil i 2016 bidrage positivt til udviklingen hos WiseCon. Men industrisegmentet – særligt virksomheder inden for fødevarer og medicinalindustrien - er for alvor ved at komme i omdrejninger. Det vil forstærke væksten yderligere i de kommende år – både i Danmark og i udlandet.

- Vi har gennem de senere år investeret massivt i produktudvikling målrettet virksomheder inden for industrien, hvor især overvågning 24/7 er et vigtigt parameter, forklarer Klaus Baagøe-Nielsen.

Til Electronic Supply forklarer han, at industrisegmentet også kan fylde mere, fordi WiseCon til at starte med kontaktede forsyninger, kommuner og boligselskaber, da det var mest oplagt for udbredelsen af produktet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075